Pitabrød – Original

Pitabrød er let at lave og smager bare fantastisk. Hvis du ikke har kastet dig ud i hjemmelavede pitabrød endnu, så
er det altså på tide. Brødene er lækre som aftensmad med f.eks. marineret kylling eller tun og æg,
eller du kan bruge dem til frokost og børnenes madpakker.

Opskriften giver: 10-12 stk
I denne opskrift har vi brugt: Condibøtte 5 L


Pitabrød

25g gær
1,5dl A38
4dl vand
10g salt
2 spsk olie
250g durummel (kan købes her)
550g hvedemel

  1. Oplæs gæren i lunkent vand.
  2. Tilsæt A38, salt og olien.
  3. Kom melet i, lidt af gangen. Obs. det er ikke sikkert at du skal bruge al dit hvedemel, så hold 50 g. tilbage, til du synes dejen er perfekt. Dejen skal være blød og smidig, den må ikke være for klistret.
  4. Lad dejen hæve tildækket i 1,5 timer. Vores dej hæver i condibøtter på 5 L.
  5. Når dejen er hævet, tændes ovnen på 275 g. varmluft. Lad bagepladen være i ovnen og varme med.
  6. Form boller på ca. 100-110 g. Rul dem forsigtigt flade med en kagerulle.
  7. Kom bollerne på et stykke bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 7 min. Hold øje med dem, da de hurtigt kan blive mørke og hårde, hvis de får for meget.
  8. Når pitabrødene er færdige, ligges de på en bagerist og køler af, inden servering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Please reload

Vent venligst...

Denne webside anvender cookies. Ved at klikke accepter til denne besked, acceptere du vores brug af cookies.   Læs mere