Cookies – Original

Vi ELSKER cookies! Med en blød, chewy midte og en sprød skorpe yderst, så bliver det altså ikke meget bedre.

Denne opskrift giver: ca. 12 Cookies.


Cookies:

100 g. sukker
165 g. brun farin
1 tsk. salt
115 g. blødt smør
1 æg
1 tsk vaniljepaste (kan købes her)
155 g. hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
100 g. mælke chokolade (Callebaut 33,6% – kan købes her)
100 g. mørk chokolade (Callebaut 54,5% – kan købes her)

  1. Pisk sukker, brun farin, salt og smør til en samlet masse uden klumper.
  2. Kom æg og vaniljepasta i massen, pisk det sammen.
  3. Si mel og bagepulver i massen, vend det sammen med dejskraber eller grydeske. Vend kun lige til det har samlet sig.
  4. Vend chokoladenknapperne i dejen. 
  5. Kom dejen på køl min. 30 minutter, men gerne natten over. Jo længere de står, jo rigere bliver smagen.
  6. Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  7. Form dine cookies til kugler og kom dem på en bageplade med bagepapir. Det kan være en fordel at veje dejen, og herefter veje hver enkelt kugle, for at de får samme størrelse (ca. 50g). 
  8. Placér dem med godt mellemrum, så de ikke flyder sammen. Portionen passer til 2 bageplader. 
  9. Bag dem i 12 – 15 min. Dine cookies er færdige når de er gyldne i kanten. De vil skal være lidt bløde i midten når de er færdige, så bliver de lækre chewy når de er afkølet og klar til servering. 

Tips:

1. Du kan udskifte chokoladen med dit yndlingsfyld, f.eks. nødder eller chokoladeknapper.
2. Du kan tilføje mere eller andet chokolade. De bliver bestemt ikke dårligere af, at tilsætte lidt gold chokoladeknapper (kan købes her)
3. Når du har formet din cookiedej til kugler, kan du fryse dem ned i fryseposer/bøtter. Så kan de tages op og bages den dag de skal bruges.
På den måde har du altid lækre cookies til uventede gæster.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Please reload

Vent venligst...

Denne webside anvender cookies. Ved at klikke accepter til denne besked, acceptere du vores brug af cookies.   Læs mere